Lavere og klogere skatter

Jeg forstår ikke, at danskerne stiltiende ser på, at politikerne mæsker sig og rager til sig, mens velfærdsstaten sander til i dokumentationskrav og bureaukrati, og de borgerrettede institutioner bliver mindre og mindre kompetente og borgerorienterede.

Danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge. Vi kan nemt få bedre eller den samme velfærd for langt færre penge.

Man kan bruge penge på sig selv, og man kan bruge penge på andre. Bruger man pengene på sig selv, vil man have optimal kvalitet. Bruger man pengene på andre, er man ikke fokuseret på kvaliteten.
Man kan desuden bruge sine egne penge, og man kan bruge andres penge. Bruger man sine egne penge, vil man bruge færrest mulige penge. Bruger man andres penge, er man nærmest ligeglad med prisen.

Når det gælder fester, selskaber, rejser, honorarer for diverse bestyrelsesposter og ben mv, bruger vores politikere andres penge på sig selv. De rager til sig.

Når det gælder velfærdsydelser, bruger vores politikere andres penge på andre. Det medfører, at de er ligeglade med både omkostninger og kvalitet. Kun i få måneder hvert fjerde år viser de vælgerne interesse, og det handler altid om, at skatterne skal stige “af hensyn til velfærden”. Men velfærden bliver aldrig bedre. Tværtimod. Spildet stiger. År efter år. Valg efter valg.

For det første vil jeg have lavere skatter. Så kan vi bruge vores egne penge på os selv – hvad enten det så er på fester, rejser, fladskærmsfjernsyn eller lotto.

For det andet vil jeg i højere grad over til, at folk selv bruger pengene. At man ikke er en klient i et dominerende, overformynderisk system, men at man er herre i sit eget liv. Det kan man sagtens være også i en velfærdsstat.