Frihed for ældre

Det er i grunden ret så krænkende, at vi unge politikere vil bestemme, hvilke ydelser og goder, vore ældre i hjemmeplejen og på plejehjemmene skal have.

Folk, der har levet et langt liv med sorger, glæder og erfaringer, ved meget bedre, hvad der er godt for dem – hver især.

For nogle år siden besluttede en SF-borgmester inde i Københavns Kommune, at det var slut med at servere saftevand på kommunens plejehjem. Saftevand er jo tomme kalorier! Saftevand strider mod sundhedsmyndighedernes råd!

Hvilken selvfed arrogance!

Den gennemsnitlige restlevetid for en københavns plejehjemsbeboer er 7 måneder – og så ville den meget unge SF-borgmester (Ninna Thomsen er jævnaldrende med mig, og dette er 10 år siden; hun var altså 26 år dengang og havde livet foran sig) ikke tillade, at københavnske plejehjemsbeboere havde nogle valgmuligheder på deres livsaften.

I nabokommunen Frederiksberg ligger plejehjemmet Lotte, som dengang var ledet af Thyra Frank, der havde et helt andet menneskesyn. På Lotte var der ingen smalle steder med hensyn til rødvin, portvin og saftevand, og beboerne var glade. Nærmest lykkelige.

Jeg ønsker langt større frihed og selvbestemmelse i velfærdsstaten for alle danskere, men især de ældres sag er vigtig at tale. De er de mest forsvarsløse af alle borgere. Børnene har trods alt deres forældre til at varetage kampen med forvaltningerne og kampen mod socialisternes tvang, forbud og standardisering. De ældre er ofte overladt til sig selv.