Om mig

Nu er det muligt at brevstemme til folketingsvalget

Nu er det muligt at brevstemme til folketingsvalget 2022

Så bor du i Københavns Storkreds håber jeg, at jeg kan blive DIN borgerlige stemme i Folketinget.

Jeg vil arbejde for en styrket psykiatri og et generelt løft af sundhedssystemet

Jeg vil arbejde for en væsentligt strammere udlændingepolitik

Jeg vil arbejde på at lukke de dyre, ineffektive og umenneskelige jobcentre

Opgaverne er mange for en borgerlig regering efter valget.

Jeg vil være med til at trække Danmark i retning af at blive et tryggere, friere og rigere land.

Denise Rostgaard
Sygeplejerske og folketingskandidat
Nye Borgerlige i København

Flere bindende kommunale folkeafstemninger

Lokalavisen Ama’røsten har bedt mig bidrage med et skriv til denne uges avis 🇩🇰 Læs det her 👇🏼

Politikerne skal bestemme mindre – borgerne skal bestemme mere selv. Beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt og gerne af borgerne selv. Alt for ofte må almindelige borgere se til, at politikere iværksætter ideologiske, dyre og uønskede projekter hen over hovedet på dem.

Et aktuelt eksempel på central politisk beslutningstagen er prestigeprojektet Lynetteholmen, som Nye Borgerlige fra begyndelsen har været imod. Vi er blandt andet bekymrede for havmiljøet og fiskeriet i Øresund og Østersøen. Vi mener at projektet skal droppes helt eller som minimum sættes på pause, indtil alle forhold er undersøgt til bunds, men mest af alt mener vi, at borgerne lokalt skal have reel indflydelse.

Nye Borgerlige vil gøre udstrakt brug af bindende kommunale folkeafstemninger for at gøre det lokale demokrati mere dynamisk og levende. Alt fra opstilling af vindmølleparker, til dyre kunstindkøb og anlægsprojekter bør bringes til afstemning for borgerne. Store beslutninger skal træffes af dem der skal leve med dem. Vi vil ændre lovgivningen således, at kommunalbestyrelserne kan forpligtes på at afholde bindende folkeafstemninger.

I Københavns Borgerrepræsentation har Nye Borgerliges repræsentant og spidskandidat i Københavns Storkreds, Niels Peder Ravn, foreslået og sikret ’Borgerforslaget’. Konkret betyder Borgerforslaget, at borgerne i København fra 2024 ved indsamling af 5.000 underskrifter, kan få en sag behandlet i Borgerrepræsentationen.

Det er vi stolte af, for det er et vigtigt skridt i retning mod at decentralisere magten, styrke lokalsamfundene og give borgerne friheden og selvbestemmelsen tilbage.

Foruden ovenstående, er mine mærkesager blandt andet en styrket psykiatri, en stram udlændingepolitik og en lukning af jobcentrene.

Stem personligt – stem på en sygeplejerske!

Tak til Dansk Sygeplejeråd for at bede mig udfylde en kandidatprofil på deres side.

Nye Borgerlige skal repræsenteres af en sygeplejerske i Folketinget – det er da klart!

Læs mit skriv til DSR her 👇🏼

Stem personligt - Stem på en sygeplejerske

“Jeg engagerer mig i politik, fordi jeg ønsker, at mine børn, og kommende generationer af danskere, skal modtage et samfund lige så frit, rigt og demokratisk, som det vi modtog. Det kræver, at vi passer på Danmark. Det kræver, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, så vi sikrer midler til kernevelfærd, samt at vi sørger for, at politikerne ikke fråser med vores penge. Danskerne betaler dyrt for velfærd i Danmark – de skal have hvad de har krav på.

Kulturen er det, der binder os sammen som folk. Jeg er stærkt forkæmper for at værne om dansk kultur. Det kræver naturligvis, at vi tør tage et opgør med årtiers slap og naiv udlændingepolitik; islam skal ingen indflydelse have i Danmark, kriminelle udlændinge skal udvises, og udlændinge skal forsørge sig selv.

Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?

Der er mange udfordringer i vores sundhedssystem, som skal løses. Blandt andet den offentlige udredningsgaranti, som først træder i kraft ved ventetid over 30 dage. I Nye Borgerlige mener vi, at garantien skal gælde fra dag 1. Det handler om, at danskerne skal blive raske hurtigst muligt. I det hele taget skal private sundhedstilbud have bedre mulighed for at konkurrere med de, ofte tunge og ineffektive, offentlige tilbud. Vi skal udnytte kapaciteten i vores samlede sundhedsvæsen bedre.

Der skal tilføres flere penge til Sundhedsvæsenet, fordi vi bliver flere, og ældre, danskere i fremtiden. For at have råd til det, skal vi føre en vækstorienteret politik, som gør Danmark rigere. Konkret ønsker vi at tilføre 43 mia. kr. mere til sundhed frem mod 2035.

Arbejdsmiljøet skal forbedres i sundhedssektoren. Det betyder blandt andet færre dokumentationskrav, mindre overflødig administration og mere tid til den reelle patient/borgernære sygepleje. Fokus på kerneopgaver.

Hvad er de tre ting, som du vil kæmpe for på sundhedsområdet?

Vigtigst for mig er et REELT løft af psykiatrien. Den nuværende regering gik til valg på en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien. Stort set intet er sket for psykiatrien de forgangne 3 år. 10-års planen er ikke kommet, og senest har vi set, at regeringen ikke øremærker en eneste krone til psykiatrien. Det er at gøre grin med patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien.

Konkret vil jeg arbejde for, at misbrugsbehandling samles under regionerne sammen med psykiatrisk behandling. Sådan undgår vi, at mennesker med dobbeltdiagnoser bliver kastebold mellem kommune og region. Denne patientgruppe fortjener i høj grad bedre og mere sammenhængende behandling.

Vi skal sikre bedre mulighed for psykiatrisk udredning, både så vi tidligst muligt kan tilbyde relevant behandling til børn, men også så vi kan revurdere psykiatriske diagnoser for patienter, som pga. forkert diagnose bliver svingdørspatienter, som vi ikke kan henvise til relevante tilbud.

Vi skal sørge for bedre støtte til pårørende. De pårørende er en stor støtte for patienter i psykiatrien og kan bidrage til bedre og hurtigere recovery, men de er også i risiko for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Vi har et ansvar for at tage bedre hånd om de pårørende – ikke mindst børn som pårørende til psykisk syge.

Vi skal sikre flere sengepladser i psykiatrien, og vi kommer ikke udenom, at der skal tilføres flere penge til den forsømte psykiatri. Vi skal have bedre ressourcer i det psykiatriske system, så vi ikke udskriver patienter, før de er klar. Ofte ser vi patienter, der udskrives til socialpsykiatrien og bosteder, kun for at opleve, at patienterne er for dårlige til at blive rummet der. Ikke sjældent er det voldsomt og farligt for både personale og brugere. Vi skal måske også kigge på lovgivningen i socialpsykiatrien og have undersøgt, om øgede muligheder for tvang, som i psykiatriloven, kan skabe et mere trygt og konstruktivt arbejdsmiljø for de ansatte – og mere konsistent behandling for brugerne.”

Velfærd eller socialistisk frås?

Gang på gang hører jeg socialistiske politikere skræmme danskerne med følgende ultimatum: “velfærd eller skattelettelser til de rigeste.”

Som om de to i sagens natur udelukker hinanden.

Virkeligheden er imidlertid, at hver gang der ikke er råd til velfærd i Danmark, så er det fordi politikerne fråser med danskernes penge. Spilder dem på bureaukrati, administration eller håbløse ideologiske projekter.

Der er masser af penge i det offentlige. Danskerne betaler immervæk dyrt for kernevelfærd. Og der ER råd til, at give danskerne den velfærd de har krav på.

Men det kræver, at politikerne strammer livremmen ind og erkender, at det der med at forvalte andre menneskers penge, det er både et privilegie og et alvorligt ansvar.

Der er råd til velfærd nu, hvis politikerne holder på med at fråse med danskernes penge.

Og der er råd til velfærd i fremtiden, hvis politikerne skaber mere plads og incitament til virkelyst og iværksætteri blandt danskerne. Det er her, at lempelser af skatter og afgifter kommer ind i billedet. Hårdt arbejde og virkelyst skal ikke straffes med skatter og afgifter.

En borgerlig regering vil efter folketingsvalget kunne samarbejde om, at føre en fornuftig økonomisk politik – og samtidig sikre en LANGT bedre velfærd for danskerne.

Sammen bryder vi tabu om psykisk sygdom

❤️ Tak til anonym kvinde, 40 år for at dele med os 🙏🏼

Læs hendes opslag her 👇🏼

———————————————————————

Her er min historie:

Jeg har vidst i mit hele liv, at jeg er lidt anderledes, men har aldrig haft nogen diagnose.

Jeg fik en dreng i 2015 med en meget traumatisk fødsel, og har været hjemme i 8 måneder med ham. Disse var den sværeste tid i mit liv nogensinde.

I det sidste par år havde jeg mistanke om, at der er noget forkert med min søn, og havde en lang tids kampe med børnehaven, lægerne og min familie.

Til sidst i 2020 blev jeg hørt, og vi var på vej til en diagnose. Desværre pga corona var processen meget langsom, og han fik sin asperger-diagnose i oktober 2021.

Det var på den tid, hvor jeg også begyndte at læse efter mine udfordringer i forhold til mit barn, arbejde og familieliv.

Jeg blev stærk nok i hjertet og besøgte min egen praktiserende læge med mine tanker, og han sendte mig videre til psykiatrisk undersøgelse.

Jeg fik min diagnose i marts: adhd+asperger.

Lige nu er jeg behandlet med en medicin, men vi stadig tester om hvilken dosis jeg skal have.

Min oplevelse er, at selv om sundhedspersonalet er venlige og tålmodige, men processen går alt for langsomt.

Det er næsten et år til at min dreng får noget terapi, og jeg har intet, kun medicinen.

Min arbejdsgiver var ond ved mig, har misbrugt mig både fysisk og mentalt, og selvom min psykiater har samtarbejder med mig og sendt mig til sygdagepenge, har jeg stadig følelsen af, at jeg får minimal pleje.

Arbejdsgiveren forårsagede min depression og stress, og jeg kæmper med disse derhjemme helt alene mens jeg pleje med min søn og går til terapi med ham.

Jeg føler, at sundhedspersonalet prøver at rotere sagen så hurtig så muligt, og det går over kvaliteten af behandling.

Men i alt har jeg stadig mere positiv end negativ oplevelse.

Hilsen anonym kvinde, 40 år.

Det er lykkedes venstrefløjen at skræmme potentielle sygeplejersker væk

28 % færre har nemlig søgt ind på sygeplejestudiet sammenlignet med året før.

Venstrefløjen har, som bekendt, kapret sygeplejerskeprofessionen, og har gjort den til gidsel i en hysterisk kamp for ‘ligeløn’ til de evige ofre – kvinderne.

Venstrefløjen – og Dansk Sygeplejeråd – har ladet danskerne tro, at sygeplejersker på det nærmeste aflønnes med tomme flasker, de selv må samle, eller at sygeplejerskernes største sorg er den skamfulde byrde af mindreværd, de skal slæbe rundt på, imens potente, magtfulde mænd løber med guldmønterne.

Venstrefløjens trækker rigtignok vælgere til, men de skræmmer så sandelig også dygtige potentielle sygeplejersker væk fra et respektabelt fag og et efterspurgt håndværk.

Arbejdsvilkårene for sygeplejersker imidlertid, er et reelt problem, som politikerne bør adressere, ved at tale faget OP, så flere søger ind på uddannelsen of flere bliver i faget. Ved at sikre, at det offentlige ikke frådser med danskernes penge, men tilfører flere af dem til den reelle kernevelfærd.

De samme politikere som prædiker samfundssind, sikrer alverdens ubrugelige akademiske uddannelser imens de slår på tromme for dagpengeret og offentlig forsørgelse til de nyudklækkede specialister i talrige uvedkommende og overflødige uddannelser.

Det kunne da være fedt – set for samfundet som helhed, hvis man i stedet for at uddanne sig indenfor nærorientalsk arkæologi eller elektronisk musik og lydkunst – uddannede sig til sygeplejerske.

Der kunne skrives tykke bøger, om alle de måder hvorpå venstrefløjen formår at nedbryde vores danske velfærdssamfund.

Men nu skal vi spise aftensmad.

Psykiatri: Patricks fortælling

Mit navn er Patrick, jeg er 30år gammel og er diagnosticeret med den psykiske sygdom ‘Paranoid Skizofreni’, og har tidligere døjet med angst, social angst og panik angst.

Jeg vil fortælle lidt om hvordan psykiatrien kan gøres bedre og hvordan en der arbejder i branchen bliver selv syg med psykiske problemer.

Der er mange ting som kunne gøres bedre, men det er ikke alle de ting som kan gøres bedre.

Mange oplever ventetiden i psyk akut skadestue er for lang🤔 det er også ganske rigtigt, men det er fordi at hospitalerne er underbemandet og man skal igennem en proces inden du bliver indlagt, jeg ved det på egen erfaring og ventetiden er noget af det værste, man skal også give personalet sin credit for det de gør! For de gør hvad de kan.

Men det er for det meste kun små visit man får, mange tilfælde er man enten ikke klar eller så stilles diagnosen for hurtigt, jeg var en af de heldige, som fik en god indlæggelse da jeg skulle diagnosticeres.

Men kampen og ventetiden er svær og hård, hvis man har et godt netværk udenfor psykiatriens vægge, så som familie der kun vil dig det godt, så vil de 100% støtte dig i din indlæggelse.

Men svært er det.

Arbejdspladsen i psykiatrien er også hård, det har jeg også haft på tæt hånd, har en jeg kender som har arbejdet i den lukkede del af psykiatrien og det har ødelagt den person, hvad personen ikke er udsat for på sin arbejdsplads, det er frygteligt.

Jeg vil gerne ses som et menneske der er normal, men selvfølgelig skal man være åben og modtage det der kommer, for et ret normalt liv bliver svært at få igen, men støtten er stor, både fra familie men også psykiatrien, hjemmeplejen hjælper også med det de kan og jeg er så taknemlig for alt den hjælp jeg får.

Jeg syntes tabuet med psykisk sygdom skal brydes og der skal mange flere kræfter(personale) til end der er nu.

Det vil gavne alle de mennesker som går med de besværligheder som jeg har men stadig går med i længden.

Jeg tager gerne denne kamp op, og opråber til fælles støtte og kamp for en bedre psykiatri!❤️

Håber i vil læse det her!

Hilsen Patrick.

Psykiatrien skal styrkes NU

Den tragiske hændelse i Fields 3. juli 2022 påvirker mig på mange måder.

Det rører mig, fordi uskyldige mennesker er blevet dræbt og såret. Det tynger mig ubeskriveligt.

Det er så meningsløst.

Det forlyder, at den unge mand bag det grusomme angreb er psykisk syg. Det forlyder at han lider af skizofreni. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvilke diagnoser han lever med, men vi kan dog være sikre på, at et raskt menneske ikke dræber andre i en blodrus.

Det påvirker mig. Fordi jeg arbejder med mennesker med psykiske sygdomme som sygeplejerske i intensiv lukket psykiatri. Jeg møder dem når de er akut dårlige og ubehandlede. Jeg ser dem når de får det bedre og udskrives eller overflyttes til åben psykiatri. Ofte møder jeg dem desværre igen, pga. medicinsvigt, akutte belastninger og/eller et psykiatrisk system der ikke er tilstrækkeligt.

Jeg holder af de her mennesker.

Det er mennesker der, hvis de ved de er syge, naturligvis ville vælge et andet liv. Et liv uden psykoser, vrangforestillinger, stemmehøring, bivirkninger af medicin, ensomhed og stigmatisering.

Jeg frygter, at gårsdagens hændelse vil bidrage yderligere til den stigmatisering, mennesker med skizofreni møder i vores samfund.

Det er på mange måder trist og uudholdeligt.

Samtidig tvinger den ulykkelige hændelse nu politikerne til at øge ambitionsniveauet og standarden i psykiatrien generelt.

Regeringen har syltet 10års planen for psykiatrien så længe, at den i bedste fald kan kaldes en 8års plan.

Vi skal have styrket psykiatrien. NU.

Vi skal sikre flere sengepladser, bedre udredning, bedre sammenhæng mellem sektorer og vi skal have flyttet nogle væsentlige ansvarsområder fra kommunerne over i regionerne.

Vi skal også have kigget på Psykiatrilovens lovgivning omkring tvang. Vi kan ikke entydigt fokusere på nedbringelse af tvang, selvom det lyder romantisk og rart.

Vi skylder patienter, pårørende, medarbejdere og det omkringliggende samfund, at sikre stabil medicinsk behandling af de dårligste patienter i psykiatrien. Ofte indebærer det tvang, da de dårligste patienter ikke oplever at have sygdomsindsigt.

Jeg er langt fra færdig med at reflektere over det der skete i går, og jeg håber, at debatten omkring en bedre psykiatri vil udfolde sig på den politiske scene.

Psykiatrien SKAL på dagsordenen – og jeg er klar til at give mit besyv med.

Danskerne fortjener at få det demokrati de tror de har

Mange ønsker, forståeligt, at Mette Frederiksen kommer for en rigsret. Hun og hendes slæng har ulovligt beordret et helt erhverv nedlagt. Hun har brudt Grundloven ved højlys dag. Uden skrupler.

Jeg ønsker også at retfærdigheden sker fyldest. Både for de minkavlere og familier der fik revet deres livsværk fra dem – men også for danskernes retssikkerhed fremadrettet.

Vi skal passe på vores demokrati. De sidste par års begivenheder har vist, at vi absolut ikke kan tage det for givet.

Men vi skal tænke nyt, hvis vi vil sikre, at politikerne ikke med et flertal kan bryde loven. Hvis vi vil forhindre, at politikerne vil et flertal kan beslutte, OM lovbrud overhoved SKAL dømmes.

Som det er nu, kan et politisk flertal i teorien begå kup. Og det samme flertal kan feje det ind under gulvtæppet.

En rigsret handler ikke om retfærdighed – men om MAGT. Vi så det med Inger Støjberg, som blev smidt under bussen af et flertal, for en ubetydelig gerning – fordi flertallet ville AF med hende.

Danskerne fortjener bedre.

Danskerne fortjener at få det demokrati de tror de har.

Derfor mener jeg, at man bør revurdere mulighederne for at føre opsyn med politikerne. Det skal ikke være politikere der dømmer politikere.

Det bør naturligvis være en uafhængig myndighed, der sikrer at Grundloven i Danmark overholdes, at potentielle overtrædelser undersøges retmæssigt – og at politikerne ikke rager for meget magt til sig.

Jeg elsker mit job!

Ikke alene er mit job som sygeplejerske i psykiatrien noget af det mest spændende jeg har prøvet – jeg er også blevet spurgt om jeg vil være klinisk vejleder for sygeplejestuderende i afsnittet 💪🏼

Det har jeg takket ja til. I Praksis betyder det, at jeg, sammen med en fantastisk sygeplejerske-kollega, vil få ansvaret for de seje drenge og piger som læser til sygeplejerske, og som i løbet af deres uddannelse skal have ophold på vores afdeling 👩🏽‍⚕️🧑🏼‍⚕️

Vi mangler sygeplejersker overalt i Danmark, og vi skal lægge kræfter i at skabe interesse for vores fag.

Dygtige, engagerede sygeplejersker skal bidrage til at tale faget OP, så vi kan fastholde studerende og få endnu flere til at søge ind på sygeplejestudiet ❤️

“Jamen, Denise. Skal du ikke i Folketinget?”

Jo. Det håber jeg. Jeg har drømme og visioner for Danmark og for mine børns fremtid, som jeg gerne vil kæmpe for politisk.

Men jeg holder ikke vejret i mellemtiden.

Jeg lægger mine kræfter der, hvor jeg kan gøre en forskel.

For mig findes der ikke en plan A eller en plan B. Jeg ved, at min energi og mit engagement er godt givet ud – uanset hvor jeg lander.