Det er lykkedes venstrefløjen at skræmme potentielle sygeplejersker væk

28 % færre har nemlig søgt ind på sygeplejestudiet sammenlignet med året før.

Venstrefløjen har, som bekendt, kapret sygeplejerskeprofessionen, og har gjort den til gidsel i en hysterisk kamp for ‘ligeløn’ til de evige ofre – kvinderne.

Venstrefløjen – og Dansk Sygeplejeråd – har ladet danskerne tro, at sygeplejersker på det nærmeste aflønnes med tomme flasker, de selv må samle, eller at sygeplejerskernes største sorg er den skamfulde byrde af mindreværd, de skal slæbe rundt på, imens potente, magtfulde mænd løber med guldmønterne.

Venstrefløjens trækker rigtignok vælgere til, men de skræmmer så sandelig også dygtige potentielle sygeplejersker væk fra et respektabelt fag og et efterspurgt håndværk.

Arbejdsvilkårene for sygeplejersker imidlertid, er et reelt problem, som politikerne bør adressere, ved at tale faget OP, så flere søger ind på uddannelsen of flere bliver i faget. Ved at sikre, at det offentlige ikke frådser med danskernes penge, men tilfører flere af dem til den reelle kernevelfærd.

De samme politikere som prædiker samfundssind, sikrer alverdens ubrugelige akademiske uddannelser imens de slår på tromme for dagpengeret og offentlig forsørgelse til de nyudklækkede specialister i talrige uvedkommende og overflødige uddannelser.

Det kunne da være fedt – set for samfundet som helhed, hvis man i stedet for at uddanne sig indenfor nærorientalsk arkæologi eller elektronisk musik og lydkunst – uddannede sig til sygeplejerske.

Der kunne skrives tykke bøger, om alle de måder hvorpå venstrefløjen formår at nedbryde vores danske velfærdssamfund.

Men nu skal vi spise aftensmad.

Den gale røde retning

Regeringen og de gale røde partier gør det nu endnu mere attraktivt, at leve et liv på offentlig forsørgelse i Danmark.

Medicin skal nu være gratis til børn af kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere med børn kan nu også få børne- og fritidstillæg.

Kontanthjælpsmodtagere kan se frem til også selv få betalt deres tilskudsberettigede medicin, når de har været klienter i systemet i 12 måneder.

Absurd.

I en tid hvor der er masser af jobs at få, er det da underligt, at de røde partier insisterer på at fjerne raske menneskers incitament til at tage et job 😮

Socialisme fastholder de fattigste danskere i fattigdom og afhængighed af systemet. Det er det rene gak!

Vi har brug for en reel borgerlig kovending i dansk politik 🇩🇰

Det skal være attraktivt at tage et job. Det skal være attraktivt at være arbejdende og forsørgende rollemodel for sine børn 💪🏼