Lokalavisen Ama’røsten har bedt mig bidrage med et skriv til denne uges avis Læs det her
Politikerne skal bestemme mindre – borgerne skal bestemme mere selv. Beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt og gerne af borgerne selv. Alt for ofte må almindelige borgere se til, at politikere iværksætter ideologiske, dyre og uønskede projekter hen over hovedet på dem.
Et aktuelt eksempel på central politisk beslutningstagen er prestigeprojektet Lynetteholmen, som Nye Borgerlige fra begyndelsen har været imod. Vi er blandt andet bekymrede for havmiljøet og fiskeriet i Øresund og Østersøen. Vi mener at projektet skal droppes helt eller som minimum sættes på pause, indtil alle forhold er undersøgt til bunds, men mest af alt mener vi, at borgerne lokalt skal have reel indflydelse.
Nye Borgerlige vil gøre udstrakt brug af bindende kommunale folkeafstemninger for at gøre det lokale demokrati mere dynamisk og levende. Alt fra opstilling af vindmølleparker, til dyre kunstindkøb og anlægsprojekter bør bringes til afstemning for borgerne. Store beslutninger skal træffes af dem der skal leve med dem. Vi vil ændre lovgivningen således, at kommunalbestyrelserne kan forpligtes på at afholde bindende folkeafstemninger.
I Københavns Borgerrepræsentation har Nye Borgerliges repræsentant og spidskandidat i Københavns Storkreds, Niels Peder Ravn, foreslået og sikret ’Borgerforslaget’. Konkret betyder Borgerforslaget, at borgerne i København fra 2024 ved indsamling af 5.000 underskrifter, kan få en sag behandlet i Borgerrepræsentationen.
Det er vi stolte af, for det er et vigtigt skridt i retning mod at decentralisere magten, styrke lokalsamfundene og give borgerne friheden og selvbestemmelsen tilbage.
Foruden ovenstående, er mine mærkesager blandt andet en styrket psykiatri, en stram udlændingepolitik og en lukning af jobcentrene.
Tak til Dansk Sygeplejeråd for at bede mig udfylde en kandidatprofil på deres side.
Nye Borgerlige skal repræsenteres af en sygeplejerske i Folketinget – det er da klart!
Læs mit skriv til DSR her
“Jeg engagerer mig i politik, fordi jeg ønsker, at mine børn, og kommende generationer af danskere, skal modtage et samfund lige så frit, rigt og demokratisk, som det vi modtog. Det kræver, at vi passer på Danmark. Det kræver, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, så vi sikrer midler til kernevelfærd, samt at vi sørger for, at politikerne ikke fråser med vores penge. Danskerne betaler dyrt for velfærd i Danmark – de skal have hvad de har krav på.
Kulturen er det, der binder os sammen som folk. Jeg er stærkt forkæmper for at værne om dansk kultur. Det kræver naturligvis, at vi tør tage et opgør med årtiers slap og naiv udlændingepolitik; islam skal ingen indflydelse have i Danmark, kriminelle udlændinge skal udvises, og udlændinge skal forsørge sig selv.
Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?
Der er mange udfordringer i vores sundhedssystem, som skal løses. Blandt andet den offentlige udredningsgaranti, som først træder i kraft ved ventetid over 30 dage. I Nye Borgerlige mener vi, at garantien skal gælde fra dag 1. Det handler om, at danskerne skal blive raske hurtigst muligt. I det hele taget skal private sundhedstilbud have bedre mulighed for at konkurrere med de, ofte tunge og ineffektive, offentlige tilbud. Vi skal udnytte kapaciteten i vores samlede sundhedsvæsen bedre.
Der skal tilføres flere penge til Sundhedsvæsenet, fordi vi bliver flere, og ældre, danskere i fremtiden. For at have råd til det, skal vi føre en vækstorienteret politik, som gør Danmark rigere. Konkret ønsker vi at tilføre 43 mia. kr. mere til sundhed frem mod 2035.
Arbejdsmiljøet skal forbedres i sundhedssektoren. Det betyder blandt andet færre dokumentationskrav, mindre overflødig administration og mere tid til den reelle patient/borgernære sygepleje. Fokus på kerneopgaver.
Hvad er de tre ting, som du vil kæmpe for på sundhedsområdet?
Vigtigst for mig er et REELT løft af psykiatrien. Den nuværende regering gik til valg på en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien. Stort set intet er sket for psykiatrien de forgangne 3 år. 10-års planen er ikke kommet, og senest har vi set, at regeringen ikke øremærker en eneste krone til psykiatrien. Det er at gøre grin med patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien.
Konkret vil jeg arbejde for, at misbrugsbehandling samles under regionerne sammen med psykiatrisk behandling. Sådan undgår vi, at mennesker med dobbeltdiagnoser bliver kastebold mellem kommune og region. Denne patientgruppe fortjener i høj grad bedre og mere sammenhængende behandling.
Vi skal sikre bedre mulighed for psykiatrisk udredning, både så vi tidligst muligt kan tilbyde relevant behandling til børn, men også så vi kan revurdere psykiatriske diagnoser for patienter, som pga. forkert diagnose bliver svingdørspatienter, som vi ikke kan henvise til relevante tilbud.
Vi skal sørge for bedre støtte til pårørende. De pårørende er en stor støtte for patienter i psykiatrien og kan bidrage til bedre og hurtigere recovery, men de er også i risiko for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Vi har et ansvar for at tage bedre hånd om de pårørende – ikke mindst børn som pårørende til psykisk syge.
Vi skal sikre flere sengepladser i psykiatrien, og vi kommer ikke udenom, at der skal tilføres flere penge til den forsømte psykiatri. Vi skal have bedre ressourcer i det psykiatriske system, så vi ikke udskriver patienter, før de er klar. Ofte ser vi patienter, der udskrives til socialpsykiatrien og bosteder, kun for at opleve, at patienterne er for dårlige til at blive rummet der. Ikke sjældent er det voldsomt og farligt for både personale og brugere. Vi skal måske også kigge på lovgivningen i socialpsykiatrien og have undersøgt, om øgede muligheder for tvang, som i psykiatriloven, kan skabe et mere trygt og konstruktivt arbejdsmiljø for de ansatte – og mere konsistent behandling for brugerne.”
Gang på gang hører jeg socialistiske politikere skræmme danskerne med følgende ultimatum: “velfærd eller skattelettelser til de rigeste.”
Som om de to i sagens natur udelukker hinanden.
Virkeligheden er imidlertid, at hver gang der ikke er råd til velfærd i Danmark, så er det fordi politikerne fråser med danskernes penge. Spilder dem på bureaukrati, administration eller håbløse ideologiske projekter.
Der er masser af penge i det offentlige. Danskerne betaler immervæk dyrt for kernevelfærd. Og der ER råd til, at give danskerne den velfærd de har krav på.
Men det kræver, at politikerne strammer livremmen ind og erkender, at det der med at forvalte andre menneskers penge, det er både et privilegie og et alvorligt ansvar.
Der er råd til velfærd nu, hvis politikerne holder på med at fråse med danskernes penge.
Og der er råd til velfærd i fremtiden, hvis politikerne skaber mere plads og incitament til virkelyst og iværksætteri blandt danskerne. Det er her, at lempelser af skatter og afgifter kommer ind i billedet. Hårdt arbejde og virkelyst skal ikke straffes med skatter og afgifter.
En borgerlig regering vil efter folketingsvalget kunne samarbejde om, at føre en fornuftig økonomisk politik – og samtidig sikre en LANGT bedre velfærd for danskerne.
Læs det her 
