Bedre velfærd for pengene

Vi lever i landet med verdens højeste skattetryk, men kun ukendskab til udlandet kan få nogen til at sige, at vi også har verdens bedste velfærd. For det har vi ikke. Det handler nemlig ikke kun om, hvor mange penge vi bruger, men hvordan vi bruger pengene og på hvad.

Først og fremmest skaber det centralt styrede udbud af institutioner, skoler, sundhedsvæsen og plejehjem standardiserede løsninger, der ikke helt modsvarer vores individuelle behov, hver især. En højere grad af valgfrihed for borgerne skaber bedre velfærd.

Dernæst er der i hele den offentlige sektor en kontrol-, rapporterings- og mødekultur, der tager tiden fra det borgernære. Rent spild, der stjæler tiden til velfærd. Jeg arbejder selv i det offentlige og ser det.

Det er indlysende, at det må være sådan i et system, hvor ledelserne opfatter forvaltning, borgmester, by/regionsråd og politikere som deres egentlige “kunder”. Brugerne – skatteyderne – koster penge og er mest til besvær.

Ude i fronten – der hvor jeg selv arbejder – knokler vi under ofte elendige forhold og gør vores bedste indenfor rammerne af et system, der har vokset sig for stort.

Sundhedsplatformen er det seneste eksempel på unødigt krævende registrering af plejen. Registreringer som forhåbentlig ingen spilder tid på at læse.

Stem personligt - Stem på en sygeplejerske

Jeg mener, at vi kan få meget mere og bedre velfærd – endda for færre penge!

Men det kræver en omprioritering, hvor vi skal bruge færre penge på visse områder, men heller ikke kommer uden om at bruge flere penge andre steder.

I 1973 talte Mogens Glistrup om “papirnusserne” i det offentlige. Dengang var der 300.000 offentligt ansatte. Nu er der 800.000. Men de ældre generationer fortæller mig, at tingene ikke er blevet bedre af den grund.