Ikke alene er mit job som sygeplejerske i psykiatrien noget af det mest spændende jeg har prøvet – jeg er også blevet spurgt om jeg vil være klinisk vejleder for sygeplejestuderende i afsnittet
Det har jeg takket ja til. I Praksis betyder det, at jeg, sammen med en fantastisk sygeplejerske-kollega, vil få ansvaret for de seje drenge og piger som læser til sygeplejerske, og som i løbet af deres uddannelse skal have ophold på vores afdeling
Vi mangler sygeplejersker overalt i Danmark, og vi skal lægge kræfter i at skabe interesse for vores fag.
Dygtige, engagerede sygeplejersker skal bidrage til at tale faget OP, så vi kan fastholde studerende og få endnu flere til at søge ind på sygeplejestudiet
“Jamen, Denise. Skal du ikke i Folketinget?”
Jo. Det håber jeg. Jeg har drømme og visioner for Danmark og for mine børns fremtid, som jeg gerne vil kæmpe for politisk.
Men jeg holder ikke vejret i mellemtiden.
Jeg lægger mine kræfter der, hvor jeg kan gøre en forskel.
For mig findes der ikke en plan A eller en plan B. Jeg ved, at min energi og mit engagement er godt givet ud – uanset hvor jeg lander.